Automatiske opdateringer

Indstillinger for Automatiske opdateringer på computeren

Du kan vælge mellem fire indstillinger, som bestemmer, hvornår og hvordan der leveres opdateringer til computeren:

Automatisk (anbefales)

Hvis du har forbindelse til internettet, søger Windows automatisk efter opdateringer og henter dem i baggrunden. Du får hverken besked eller afbrydes i arbejdet under denne proces, og opdateringerne forstyrrer ikke andre igangværende overførsler. Medmindre du ændrer tidsplanen, installeres opdateringerne kl. 3 om natten, efter at de er overført til din computer.

Hvis computeren er slukket på et tidspunkt, hvor der skal opdateres ifølge tidsplanen, installeres opdateringerne automatisk i Windows, næste gang du starter computeren. Du får besked fra Windows, hvis installationsprocessen kun kan fuldføres med din hjælp. Du skal måske acceptere en slutbrugerlicensaftale, før visse opdateringer kan installeres. Hvis computeren skal genstartes, før en opdatering kan træde i kraft, vises en besked i Windows, og computeren genstartes på det tidspunkt, der er angivet i tidsplanen.

Hent opdateringer, men lad mig vælge, hvornår de skal installeres

Du får kun besked, hvis du er medlem af gruppen Administratorer på computeren. Hvis du har forbindelse til internettet, søger Windows automatisk efter opdateringer og henter dem i baggrunden. Du får hverken besked eller afbrydes i arbejdet under denne proces, og opdateringerne forstyrrer ikke andre igangværende overførsler.

Når opdateringerne er hentet, vises ikonet Windows Update Ikonet Windows Update på proceslinjen, og der vises en besked om, at opdateringerne er klar til at blive installeret. Klik på ikonet eller beskeden for at gennemse og installere de opdateringer, der er hentet. Du kan vælge at installere alle opdateringerne eller kun nogle af dem.

Giv besked om nye opdateringer, men hent eller installer dem ikke automatisk

Du kan kun selv hente og installere opdateringer, hvis du er medlem af gruppen Administratorer på computeren. Windows søger efter vigtige opdateringer, og giver dig besked, hvis der er opdateringer klar. Opdaterringer kan hverken hentes eller installeres på computeren, før du selv vælger at gøre det. Når Windows finder opdateringer til computeren, vises ikonet Windows Update ikonet Windows Update på proceslinjen, og der vises en besked om, at opdateringerne er klar til at blive hentet. Når du har klikket på ikonet eller beskeden, kan du vælge at hente alle opdateringerne eller kun nogle af dem.

Windows henter derefter opdateringerne i baggrunden. Du får ikke besked og bliver ikke afbrudt i arbejdet imens, og opdateringerne forstyrrer ikke andre igangværende overførsler. Når overførslen er afsluttet, vises ikonet Windows Update på proceslinjen igen, men denne gang for at give dig besked om, at opdateringerne er klar til at blive installeret. Du kan vælge at installere alle opdateringerne eller kun nogle af dem.

Slå automatiske opdateringer fra

Du får aldrig besked, selvom der er vigtige opdateringer klar til din computer, og du bliver aldrig bedt om at hente eller installere dem. Det betyder, at computeren kan være sårbar over for trusler mod sikkerheden, og at den eller dine filer kan beskadiges af virusangreb. Desuden kan virus sprede sig over internettet til andre, som du sender e-mails til, deler filer med eller arbejder sammen med på et netværk.

Der udvikles konstant nye virus og andre trusler mod sikkerheden, så derfor er det en løbende proces at forsøge at beskytte computeren. Hvis du ikke aktiverer Automatiske opdateringer, anbefales det, at du jævnligt installerer opdateringer fra webstedet Windows Update (http://www.microsoft.com/).

Bemærkninger

Relaterede emner